Paris

Tre år efter hjemkomsten fra Rom har Pierre Froment begravet sig i velgørenhedsarbejde i Paris og sin virksomhed som præst. Han regnes nærmest for at være en levende helgen, men er dog i virkeligheden – en præst uden tro.

Han er sammen med den ældre præst fader Rose vidne til de riges såkaldte velgørenhed, som kun ydes til dem, der indordner sig – til det franske retssystems behandling af dem, der ikke gør det – og han oplever også på nært hold de partipolitiske intriger i de franske regeringskredse i forbindelse med en bestikkelsessag.

Uden egentlig at ville det indblandes Pierre samtidig i et anarkistattentat, der fører til hans genforening med broderen Guillaume og hans familie, og til sidst kommer han også overens med sin manglende tro.